Bikefit

Den rigtige cykelposition har afgørende betydning for din præstation og køreglæde, uanset om du kører racercykel, mountainbike eller tri/enkeltstartcykel.

Korrekt indstilling af cyklen øger komfort og præstation, reducerer skadesrisikoen og gør cykeloplevelsen langt bedre. Fra erfaring med bikefit og diverse systemer har vi indsamlet viden og know-how samt testet et utal af positioner. Hos os sikres nyeste viden på området, største præcision i måleudstyr udviklet til medicinsk genoptræning samt vigtigst af alt et individspecifikt udgangspunkt i din krop.

Mads Frank
Mads Frank
Ultra Cykelrytter
Efter at have testet utallige fit på egen krop igennem min tid som landevejsrytter har jeg fundet, at ikke alle koncepter passer lige godt til alle ryttere. Bikefit bør være individuelt med udgangspunkt i netop den enkelte udøver.

Inden jeg startede med at arbejde med bikefit, besluttede jeg, at jeg ikke ville gå på kompromis med kvaliteten. Jeg spurgte mig selv, hvad der skal til for at lave det bedst mulige bikefit? Helt konkret fandt jeg frem til 3 ting, som jeg mener et godt bikefit bør indeholde:

  1. Præcision og målbarhed i måleudstyr
  2. Evidensbaseret test og viden
  3. Individualiseret, kropslig forståelse

Bikefit hos os er en dynamisk proces, hvor træning og vejledning er en uundværlig del af et fit. Takket være vores 3D Motion Capture-højhastighedskameraer og no-nonsense tilgang, sikrer vi, at du får et fit, der tager hensyn til din bevægelighed, dine styrker og at der tages højde for skævhed og asymmetri. Cyklen tilpasses til dig, nu og her.

Et korrekt fit forebygger skader og overbelastning. Døjer du allerede med en skade, kan det være relevant at se nærmere på dit fit. Med vores bevægelsesanalyse og manuelle screening samt styrke- og stabilitetstests finder vi helt sikkert noget, du ikke vidste om din position.