Estimated reading time: 2 minutes, 7 seconds

Forårsklargøring af cyklen

/ cykel, bikefit Odense

Forårsklargøring af cyklen

Hvorfor? Hvordan?

Med indgangen til marts er vi kommet igennem vinteren. Det betyder at sommercyklen forsigtig findes frem fra gemmerne eller tages ned fra væggen, hvor den har hængt hele efteråret og kigget længselsfuldt ud af vinduet. Men hvad gør du, for at sikre overgangen fra vinterged til sommerhest bliver en succes? Vi kommer her med vores fif og tips, til hvordan du sikrer dig selv den bedste oplevelse, når du cykler ind i foråret.

1. Få styr på kontaktpunkterne.

Når du hopper op på sommercyklen, bliver udstyret ikke bare anderledes. Din position ændres med garanti også. De færreste kører med præcis samme set-up sommer og vinter. Derfor bør der altid tjekkes op på de mest essentielle punkter, hvad angår komfort, skadesforebyggelse og performance. Pedaler, klamper, sko, såler, sadler, bukser, handsker, styrbånd og sokker er de elementer, hvor der hurtigst kan ændres på køreoplevelsen. De fleste ved, at klamper og styrbånd er sliddele, som bør udskiftes regelmæssigt. De færrest tænker derimod over, at alle de ovennævnte elementer indgår i den interaktion, som sker imellem rytter og cykel. Uden et specifikt kendskab til produktvalg, indstilling samt menneskets anatomi og biomekanik vil ens valg ofte bygge på ”trial and error”, hvilket ikke nødvendigvis er skidt. Al videnskab bygger i bund og grund på denne metode. Der testes og testes indtil den signifikante forbedring for den enkelte er fundet. Denne proces kan være tidskrævende og fyldt med fejlkilder, hvorfor professionel rådgivning og sparring giver rigtig god mening for mange i forsøget på at forfine cykel-rytter-interaktionen.

to-cykler

2. Rent udstyr virker bedre.

Hvis du, som jeg, går lidt op i dit udstyr, er din cykel selvfølgelig blevet rengjort efter alle kunstens regler, inden den røg på stald for vinteren. Er dette ikke tilfældet, bør en grundig rengøring af kæde, kasette, pulley-hjul og bremser have første prioritet. Til gearene bruger jeg selv degreaser og afmonterer helst alle dele, således at de bliver grundigt rengjorte og smurt op med fedt, voks og olie (den religionskrig tager vi en anden gang). Bremserne tjekkes uanset om det er skive- eller fælgbremser. Er der behov for nye klodser? Eller skal de udluftes? Sidst men ikke mindst tjekkes der op på gear-indstillingen.

Mads cykler på vej i solskin

3. Er du fit?

Ofte er netop dette spørgsmål det sværest for rytteren at besvare. Manglende struktur og indsigt i tidligere niveau (og her taler jeg ikke blot om at kunne træde mange watt men ligeledes om stabilitet, fleksibilitet, kropssammensætning samt psykisk og fysisk velbefindende). Ved i højere grad at strukturere træningen og tracke, ikke blot hvad du gør, men lige så vigtigt hvordan du har det, er det muligt at evaluere dit eget niveau over tid. Herved kan forberedelsen optimeres og overgangen til sommercyklen gøres til en fest frem for en pine.

Vi står naturligvis klar til at hjælpe hvis der er behov for det. Tag eventuelt et kig på vores Bikefit Odense.

Next Post Previous Post