Estimeret læsetid: 1 minute, 44 seconds

Unsupported challenges

/ unsupported

Ensomhed, Tankestrøm & Tankestrøm

Hvad er ultra cycling egentligt? Jeg havde en fantastisk debat på vores Facebook-side for et stykke tid siden. Har jeg viden nok ud fra mine to år i ultraløb til at besvare dette, og hvor placeres unsupportede løb sig i forhold til ultra cycling og supported-kategorien, som jeg kører?

For at blive klogere på netop dette kørte jeg for en uges tid siden Challenge 24 Funen. 24 timer unsupported rundt på Fyn med det formål at udforske og blive klogere på unsupported samt selvfølgelig at få en god omgang træning i forhold til mine kommende løb.

Her lidt hårde facts:

  • 638 km
  • 11.641 kCal
  • Ca. 5 timer spildtid på diverse pauser (indkøb, defekter, tisse-pauser m.m.)

Hvad lærte jeg om unsupported?

  • Halv-litters dunke er for små, når du ikke har en bil med forsyninger lige bag dig
  • Det er utroligt stressende at skulle tænke på mad, væske og forsyninger hele tiden
  • Man skal virkelig kunne pakke let og sove på en sten (nej, man sover ikke på 24 timer, men i kender udtrykket)
  • Væddeløbet lever trods udfordringer af hel anden karakter end i supported
  • Man kan aldrig have for mange powerbanks med

Hvad kan jeg bruge det til?
24 timer alene på landevejene giver tid til eftertanke. Tid til ensomhed. Tid til tankestrøm. Tid til tankestrøm. Ja, jeg skrev tankestrøm to gange men mange af tankerne bliver altså tænkt igennem, analyseret og overvejet mere end en gang på 24 timer. Netop dette ser jeg som er stor gevinst ved unsupported. Unsupportede udfordringer tvinger en til at være skarp hele tiden. Hvor man i supported kan slå hjernen fra og være kroppen og motoren, der takket være crewet bringer det hele i bevægelse, er man i unsupported alt fra rytter, navigatør og kok til behandler, mekaniker og mental coach i et. Samtidig giver ensomheden mulighed for at arbejde med mentale ting, man ikke ellers har mulighed for.

Jeg kunne personligt aldrig forestille mig at satse 100% på unsupported, da jeg brænder, for det samspil der skal være imellem rytter og crew. At motivere, kæmpe og lykkes som team er min største motivation og ambition. Dog har oplevelsen givet mig mentale redskaber, som der skal arbejdes videre med, og jeg forstår nu i langt højere grad, hvorfor nogle vælger at gå unsupported. Med plads til tankestrøm og tankestrøm.

/Mads Frank

Næste indlæg Forrige indlæg