Estimeret læsetid: 5 minutes, 4 seconds

Sadelsmerter

/ bikefit

Sadelsmerter

Vejen til en glad bagdel

En af de største udfordringer, når det kommer til cykelpositionen, er sadelvalg. Der findes et utal af sadler, producenter og alle har deres egne favoritter og erfaring med, hvordan den perfekte sadel findes. Hvad skal vi så gå efter i søgen på den gode siddekomfort? I denne blog vil vi præsentere et par af de gængse sadeldesigns i forhold til trykfordeling og siddekomfort. Vi vil ligeledes præsentere og aflive nogle af de skrøner og fordomme, som hersker, når det kommer til valg af sadel og såkaldte kønsspecifikke sadler.

Vi kan lige så godt gå lige til sagen. En del cykelryttere og triatleter er berøringsangst, når det kommer til problematikkerne omkring sadelvalg, da problemer med følelsesløshed, smerte i og omkring kønsdelene, sadel- og gnavesår, inflammation i hårsække, nedsat evne til at få orgasme samt besværet vandladning ofte anses som et tabu og for personligt til lige at dele med klubkammeraterne på den ugentlige træning. Nogle har sågar svært ved at snakke om problemet til bikefit hos os. Dette på trods af at flere studier bekræfter problemstillingen. 63% af adspurgte cykelryttere oplyser således anonymt, at de oplever sadel-relaterede smerter eller følelsesløshed ved cykling i over 2 timer. Trods problemets omfang og de mulige konsekvenser er det fortsat tabubelagt ikke at have en glad bagdel.

Selvom førnævnte problematikker ofte bliver omtalt som sadelsmerter, så er det ikke udelukkende sadlen, som har indflydelse. Den rigtige sadel i den forkerte position kan være lige så uhensigtsmæssigt som et helt forkert sadelvalg. Setback (sadlens vandrette placering i forhold til centrum af kranksættet), vinkling samt ikke mindst udformning er afgørende faktorer for det rette sadelvalg for netop dig.

Sadlens bagerste del

For at få en forståelse for hvordan sadler udvikles og produceres, kræver det en forståelse for udformningen af det menneskelige bækken. Sadler produceres generelt ud fra en teori, om at siddeknoglerne skal fungere som primære vægtbærende punkter for rytterens vægt. Den bagerste del af sadlen skal, altså ud fra teorien, sikre størst mulig understøttelse af rytterens siddeknogler (se billede 1).

illustration af sadelBillede 1: Illustration af sadel (Potter et al., 2008)

En lang række producenter har taget denne teori til sig og producerer således sadler i forskellige bredder og opmåler rytteren vha. trykmålere siddende på en stol. Teorien bag bredere sadler understøttes af bl.a. Park et al. (2002) og Schwarzer et al. (2002), som påviser bedre blod- og iltforsyning til kønsorganerne hos unge raske mænd uden tidligere historik (erektionsproblemer og/eller afklæmning af arterier og vener) i forbindelse med cykling. Som Schwarzer et al. (2002) dog konkluderer, er sadelbredden ikke eneste variable i formlen, hvorfor individuel tilpasning, udformning og positionering er af afgørende betydning for optimal siddekomfort. Netop heri ligger en af de store svagheder ved blot at kigge på trykmålinger af siddeknoglerne. Ved at sætte sig på en sådan trykmåler måles afstanden imellem siddeknoglerne rigtig nok, men de færrest sidder på en stol, på samme måde som de sidder på deres cykel. Bækken-kip er her en afgørende faktor, for hvordan trykket fordeles på sadlen (se billede 2).

illustration af trykfordeling på forskellige sadelformer alt efter bækken-tiltBillede 2: Illustration af trykfordeling på forskellige sadelformer alt efter bækken-tilt

Hvor stor en del af sadlen der anvendes, og hvilken del af ”understellet”, der reelt hviler på sadlen, er altså afgørende for valg af sadel og påvirkes kraftigt af det individuelle set-up. Cheung et al. (2017) konkluderer på baggrund af Schade et al.’s studier (2017), at en gennemsnitlig rytter blot anvender 50% af sadlens totale overfladeareal (se billede 2). At trykafmåle på en stol er således fuldstændig irrelevant i forhold til et korrekt sadelvalg for langt de fleste ryttere, da performance-, aggressive- og aerodynamic-fits kræver større hensyntagen til sadlens forrest del, end siddeknoglemålinger kan afsløre. Mere om dette senere.

Hvis vi for en stund køber ideen om, at bredere hofter og heraf større siddeknogleafstand giver et behov for en bredere sadel, er det vel let? Kvinder har gennemsnitligt bredere hofter end mænd. Ergo skal kvinder have bredere sadler bagtil end mænd. Problemet ved denne antagelse er netop ordet gennemsnitlig. Hos os vil du ikke blive mødt med noget gennemsnitligt, netop fordi dette ikke er relevant for dig. Ved sammenligning af siddeknogleafstand ses et spænd fra 112 til 148mm for 90% af en repræsentativ gruppe kvinder og 100 til 137mm for en sammenlignelig gruppe mænd. Altså er det korrekt at den gennemsnitlige kvinde har bredere hofter og siddeknogleafstand end den gennemsnitlige mand. Men er dette gældende for dig? Og hvor i spektraet på 36-37 mm er du? Den brede mand er bredere end den gennemsnitlige kvinde, og den smalle kvinde smallere end den gennemsnitlige mand. Ja, tænk nu hvis du end ikke er en del af de 90%, som passer inden for normalen? Sadelbredde bør, hvis du spørger os, ikke være kønsspecifikt men individspecifikt.

Sadlens forreste del

Som nævnt herover er sadlens forreste del afgørende for en lang række ryttere, da denne i høj grad anvendes ved mere aggressive positioner med andet end 100% komfort i fokus. Studier viser at sadler med kortere næser reducerer trykket på perineum (mellemkødet). Ved Chen et al.’s studie (2014) findes at den optimale længde, for reduktion af tryk på perineum, er 6 cm for sadlens næse. Ved Chen et al.’s studie angiver de adspurgte testpersoner dog, at de samtidig oplever ringere køreegenskaber og balance ved de korte sadler. I denne sammenhæng er det interessant, at flere store brands er begyndt at producere sadler med kortere næser. Om dette også på længere sigt kompromitterer køreegenskaberne og balancen på cyklen kan på baggrund af tilgængelig forskning hverken be- eller afkræftes.

Et punkt, hvor vi til stædighed finder store individuelle forskelle, er skambenslængden. Skambenene kommer ved en fremadroteret position i spil i forhold til balance og styring af cyklen samt som sekundært støttepunkt på sadlens forreste del. Meget få producenter tilskriver dette væsentlig relevans i deres udvikling og markedsføring, hvilket vi set ud fra et bikefit-perspektiv undres over. Længden af dine skamben påvirker vinklen imellem højre og venstre side. Kvinder har generelt (igen, et gennemsnitligt udtryk som ikke er brugbart i et ordentligt, individspecifikt bikefit) en større vinkel, hvorfor området er mere udsat i forhold til uhensigtsmæssigt tryk på kønsdele, nerver og blodkar. Næsebredden på sadlen har således også betydning for hvor god en komfort, du kan opnå. Som i alle andre tilfælde gælder det, at vi alle er forskellige og bør bygge vores sadelvalg på korrekt vejledning og erfaring fra kompetente fagfolk.

Foruden ovenstående overvejelser bør der ligeledes tænkes over typen og graden af polstring på sadlens forskellige dele samt tages stilling til om cut-out (hul i midten af sadlen) er hensigtsmæssigt i forhold til den individuelle rytter. Mere om dette i et fremtidigt blog-indlæg. Er du interesseret i at lære endnu mere om sadler og hvordan du kan optimere din position, komfort og performance hører vi meget gerne fra dig på vores Facebook-side eller ved et besøg på vores adresse i Odense.

Næste indlæg Forrige indlæg