Estimeret læsetid: 1 minute, 57 seconds

Race around Denmark 2018

/ Race around Denmark 2018

”Cyclists live with pain. If you can’t handle it, you will win nothing” – Eddy Merckx

Min 2018-sæson startede i sidste uge. I bagklogskabens ulidelige klare lys skulle den ikke være startet. 5 ugers kontinuerlig træning efter en skadespause med ledsmerter og en infektion i lungerne startede jeg Race around Denmark. Kun Sprint-distancen (ja, det er hvad Ultracykelunionen kalder løb på omkring 500 miles). Løbet bestod af 832 km rundt i Jylland - stort set en rundtur i min baghave. Sammen med mit performance crew havde jeg besluttet ikke at starte sæsonen som først planlagt med Race across Italy i april på grund af den tidligere omtalte skade og tiden væk fra cyklen.

Så hvordan gik det? Jamen, vi startede i Horsens ved CASA Arena med en meget konservativ plan. Vi ville ikke starte for hårdt på grund af hele optakten til løbet. Jeg havde kørt nogle 200-300 km træningspas i ugerne op til løbet. Med visheden om at min form kun var på omkring 80-85% af min maksimale ydeevne, ønskede vi at bruge løbet til at forbedre og teste flere forskellige ting undervejs. Efter omkring 220 km havde vi det første crew-skifte, og jeg fik de første splittider fra crewet, som holdt øje med vores konkurrenter. Vi var omkring 40 minutter foran andenpladsen og 10 minutter foran vores plan. Jeg var overrasket. Selvom jeg havde holdt øje med puls- og wattdate og konstant havde holdt mig under en planlagt intensitet, havde jeg fornemmet, at vi havde god fart i cyklen. Jeg havde dog ikke forventet, at vi ville føre med så meget ¼ inde i løbet.

Efter 250 km begyndte en alt for velkendt smerte i mit højre knæ. Vi prøvede at tilpasse os ved at holde det varmt, ændre min pedaleringsteknik og tilpasse min position men jeg vidste allerede, hvad der ville ske. Jeg lever med smerte. Hver eneste dag i træning presser jeg enten igennem høj-intensive sessioner eller udfordrer mine egne evner, hvad angår fysisk og mental udholdenhed. Denne smerte var anderledes. Skarp, konstant og frustrerende genkendelig.

80 smertefulde km senere var løbet slut. Som solen stod op i Nordjylland, trak jeg og crewet os ud af løbet. Nedtrykte og frustrerede. Alligevel vidste jeg, at det var den rigtige beslutning. Hvis du ikke kan håndtere smerten, vil du intet vinde. Nogle gange er det at håndtere smerten ikke det samme som at udholde den. Det handler om at kende sin egen krop, stole på sit crew og huske de langsigtede ambitioner. Mit knæ kommer sig og vil være klar til at udholde smerte en anden dag. I Race around Denmark håndterede jeg den.

-Mads Frank
.#madeforprogression

Næste indlæg Forrige indlæg