Estimeret læsetid: 3 minutes, 1 second

Dækvalg – At stå distancen (del 2)

/ tires

I ultracykling, som i meget andet udholdenhedssport, er kontinuerlig fremdrift en hovedprioritet. Det spiller en stor rolle i forbindelse med valg af dæk. Hvis du endnu ikke har tjekket min hurtige guide til valg af dæktyper ud, kig her. I denne artikel sammenligner jeg to meget populære dæk, som netop handler om kontinuerlig fremdrift. Dækkene er kendt for punkteringsbeskyttelse og holdbarhed til en god pris.

Test:
Jeg har testet begge dæk på landevejen for at få en ide om komfort, holdbarhed, punkteringsbeskyttelse og hvordan de føles. Mine observationer er blevet sammenlignet med en standardiseret test udført med en 77 cm tromle, der kører med 200 RPM (svarende til 28,8 km/t), en belastning på 42,5 kg, butylslanger (til clincher). Alle tests er udført ved en temperatur mellem 21 og 23°C. De dæk, der er blevet testet på vejen, er ikke de præcis samme, der er blevet brugt i laboratoriet, men et dæk af samme type og model.

Dækkene:

  • Schwalbe Durano Plus (25mm clincher)
  • Continental GP 4 Season (25mm clincher)

Det er ingen hemmelighed, at jeg har samarbejdet med Schwalbe gennem Project Ultra Cycling siden 2016. Ikke desto mindre vil jeg være så objektiv som muligt i testene, for at give dig bedst mulige råd.

Den bedste pris: Begge
Ingen prisforskel mellem de to dæk. De ligger begge i midterkattegorien hvad angår pris. Dejligt med produkter som muliggør, at flere mennsker kan komme på landevejen med solide og holdbare produkter.

Dæk Pris €
Continental GP4 Season 49.90
Schwalbe Durano Plus 49.90

De letteste dæk: Continental GP 4 Season
Ved sammenligning er inkluderet en standard butylslange (100g). Ingen af de to dæk er egentlige lætvægtere, men igen ville vi ikke forvente det fra et all-year træningsdæk. Continental-dækene er en smule lettere end Schwalbe.

Dæk Vægt (gram)
Continental GP4 Season 340
Schwalbe Durano Plus 480

De tykkeste dæk: Schwalbe Durano Plus
Tykkelsen af midten og sidevæggene på dækkene giver en indikation på holdbarheden og punkteringsbeskyttelsen. Schwalbe Durano Plus har de tykkeste sidevægge. Begge dæk er rigeligt tykke på midten, sammenlignet med traditionelle løbsdæk, som typisk ligger omkring 2mm på midten. Sidevæggene beskytter mod at dækkene bliver skåret af glas, flintesten eller andet hvorimod midten i højere grad indikerer en god holdbarhed i forhold til slid.

Continental GP 4 Season Schwalbe Durano Plus
Dæk tykkelse midte 7.68mm 4.84mm
Dæk tykkelse sidevægge 0.71mm 1.49mm

Den laveste rullemodstand: Continental GP 4 Season
Når man taler om rullemodstand er det vigtigt at huske, at dæktryk er altafgørende for rullemodstanden. Derfor blev alle laberatorie-testene udført med henholdsvis 80, 100 og 120PSI (5,5, 6,9 og 8,3 bar) for at simulere det mest almindelige dæktryk for en gennemsnitlig landevejsrytter. Landevejstestene blev udført med 6,0 bar (forhjul) og 6,3 bar (baghjul). De 5% højere dæktryk i bag skyldes vægtfordelingen af den samlede vægt af mig og cyklen. Laberatorietesten viser, at Continental GP 4 Season har den laveste rullemodstand. Ingen af de to test er dog iblandt det hurtigste hvad angår rullemodstand.

Dæktryk Continental GP 4 Season Schwalbe Durano Plus
120PSI (8.3 Bar) 17.3 watt 19.7 watt
100PSI (6.9 Bar) 18.1 watt 20.6 watt
80PSI (5.5 Bar) 19.8 watt 22.9 watt

De mest komfortable: ?
Lad mig bare være helt ærlige. Træningsdæk, lavet med holdbarhed og punkteringsbeskyttelse for øje, har en tendens til at være hårde sammenlignet med det bløde gummi, som eksempelvis Schwalbe Pro One anvender. Komfortmæssigt har jeg været utrolig glad for at køre sæson 2016, 2017 og 2018 på Durano Plus. Træningen er effektiv, og vigtigere endnu er de (næsten) skudsikre, hvilket betyder, at punkteringer ikke er en undskyldning, når man kører på dårlige veje, om vinteren og endda en smule grusvej. Overraskende er komforten af en meget høj standard.

De mest holdbare: ?
Uden en langvarig test af Continental GP4 Season er det umuligt at sige noget om holdbarheden. Tykkelsen tyder på, at de måske ikke er så beskyttede imod snit i sidevæggene som Durano Plus, men uden en længerevarende test kan intet siges med sikkerhed. Durano Plus er en personlig favorit for mig, når det kommer til at holde mig rullende i løbet af et helt år med ultracykling.

Næste indlæg Forrige indlæg